Lambrusco Ask, far til bedste føl i Ikast

D. 27. juli

Endnu en gang var det en Ask hingst, der er far til bedste springbetonede føl på DV's følskue.
Med karakterende 9 i type, fundament og galop, og 8 i resten, blev hingsteføllet Skovbakkegård’s Lamborghini, efter Lambrusco Ask en værdig vinder i Ikast, og udtaget til Eliteskuet.
Skovbakkegård's Lamborghini er opdrættet af Kate og Niels Bay, Tjele.
Det er ikke første gang de har avlet en vinder på Lamborghini's mor, Skovbakkegård's Madeleine, RDH 5588, e. Lordship / Helinikos xx.
Skovbakkegård's Cisi e. Cape Town S, blev Årets springhoppe som 3 års, kvallificerede sig til ungheste Championatet som 4 års, og deltog i DSA springfinalen som både 5 og 6 års. Hun er nu B-hest i springning.
Derudover er Madeleine også mor til Cabanjo e. Cajos, solgt som springhest til Norge. Cisano e. Cape Town S, 4 års lovende springhest og 2 års Lucky Luke, e. Louvre S.
Vi ønsker avlerne tillykke med det fine resultat.